Jeg modtog noget statistik i går og har været helt paf siden. Der har været omkring 1000 unikke brugere, som eftersigende har læst mere end 56.000 sider på www.jimmi-olsen.dk  i løbet af de sidste par uger…

Jeg har lige korresponderet med en Koreansk og en Japansk fotograf, som har taget en masse billeder for mig under løbet og jeg håber på at modtage nogle billeder i nærmeste fremtid, så jeg kan dele nogle af de smukke omgivelser samt op og nedture med Jer, smil.

Endnu engang et kæmpe TAK herfra

Nu hvor jeg er sikkert tilbage på hotellet, så kan jeg godt begynde at afsløre nogle af de udfordringer, som både jeg og mange andre, har stået over for. Det hele endte desværre MEGET tragisk for en enkelt. På 4 etape var der som tidligere nævnt, en del af os som endte  på temmelig ”dybt vand” i form af dehydringer, hedeslag mv. og en meget vellidt amerikansk gut Nick, som var bosat i Hong Kong, endte desværre med at trække det korteste strå man overhoved kan forestille sig. Han fik så voldsomt et hedeslag ude på den sidste sektion – ca. 5 km før mål, hvor man skulle løbe af smalle stier i bunden af canyons. (Det var det varmeste sted, jeg oplevede på hele turen og luften stod bare stille) Nick besvimede og blev sidenhen evakueret af et lægeteam og transporteret til et hospital, hvor de prøvede at holde ham kunstigt i live i to døgn, indtil han desværre gik bort lørdag eftermiddag. Han lå i koma fra start til slut og hans familie nåede at blive fløjet til Urumqi, hvor vi alle mindes ham ved banketten om aftenen…

Tidligere i mit liv, har jeg aldrig har respekt for varme – men på stage 4 blev energiknappen bare slukket i min krop og selvom mit hoved sagde at jeg kunne fortsætte, så måtte jeg lytte ekstraordinært til hvert eneste signal kroppen sendte. Jeg arbejdede mig sikkert og stille frem på dens præmisser, for ellers havde jeg ikke været i stand til at krydse målstregen i et helt stykke og det er både sikker og vist.

Hvis vi undlader dødsfaldet, så her jeg helt igennem haft en fantastisk tur. Jeg har været væk fra racescenen i over 3 år og har på denne uge lært mere om min krop og psyke, end jeg tidligere kan erindre. Den smerte og de indre konflikter som jeg har gennemgået på flere planer overstiger langt fra, hvad jeg tidligere har prøvet. Der er ikke nogen tvivl om, at Gobi March 2010 ved dette års udgave fik den rigtige 1. plads med Engelske Dan og Østrigske Kristian på 2. Pladsen. De var klart stærkere end mig og resten af flokken. De havde gjort deres forarbejde både mht. at akklimatisere i varme og højde. Kristian, som er Red Bull løber, fortalte mig at han troede at han skulle dø på 5 etape, hvor kan blev nødt til at grave sig ned i sandet kort ført mål, for at prøve at køle kroppen ned, da han også var løbet tør for vand.

Når jeg sidder her alene og mærker efter i kroppen, så føler jeg ingen skuffelse over mit resultat, som vist blev til en samlet 18 plads langt efter vinderen. Jeg blev nødt til at give mentalt slip, på alt konkurrence ude i den canyon på stage 4 – Det hele handlede kun om at komme helskindet hjem og ikke i en bodyback. Hvis jeg stiller mig selv spørgsmålet, om jeg har lyst til at gøre det igen – så er svaret klart JA. Det handler om at vælge sine kampe med omhu og jeg er overbevist om at jeg valgte rigtigt denne gang!?!

Jeg tager fortsat nogle febernedsættende piller, men ellers føles min krop helt normal i muskulaturen og jeg kan vist konkludere, at jeg er sluppet igennem uden skader – udover vabler, som jeg lige har ordnet til den store guldmedalje, smil.

Jeg skal til at gøre mig klar til afgang til lufthavnen, så jeg kan komme tilbage på dansk grund og være omgivet af alle jer fantastiske mennesker, som har været med mig på rejsen i hjerte og sjæl – Jeg har lige downloadet  alle mails og kommentarer fra bloggen og glæder mig til at læse dem på hjemrejsen.

Af hjertet TAK for alt støtte og support hele vejen igennem, selvom jeg desværre ikke har haft mulighed for at læse alt endnu, smil.

For evt. interesserede, så regner jeg med at lave en teamaften i omegnen af primo august, hvor i alle er mere end velkomne.

For første gang i et par dage så har vi haft mulighed for en normal morgenrutine hvor  lejren vågner i omegnen af kl. 0530 så der er tid til at gøre sig klar til start kl. 08.00.

Hertil morgen  skulle vi så af sted med busser kl. 0730 til et fremrykket startområde så det samlede race kan ”passe” distancemæssigt i sidste ende inden vi krydser målstregen på den planlagte location!

Min krop var desværre underlig endnu engang her til morgen selvom jeg har prøvet at været god ved den rent hydrerings- og ernæringsmæssigt både under de 99 km og hele hviledagen igennem. Men det skulle ikke være mere anderledes end, at jeg alligevel nåede at kaste op 3 gange inden at der var afgang med bussen og endnu engang måtte jeg forbi lægeteltet og blive medicineret, suk.

Mit held blev, at starten blev udskudt en time pga. et eller andet logistik og i mellemtiden nåede jeg at komme nogen lunde til hægterne igen og slap også af med den værste ”morgen kvalme” (man kan snart mistænke at jeg er en gravid ”kvinde” eller lign., hehe).

Vi fik til dato den mest detaljeret rutebeskrivelse 10 min inden start så intet skulle gå galt selvom distancen i dag kun var 5,8 km lang og under denne briefing besluttede jeg mig for at satse hele butikken og bare løbe og så måtte det braste eller bære.

Da start skuddet lød fyrede den yngste af de to kinesere den helt af og jeg prøvede at sætte kontrolleret efter og det gav hurtigt en god spredning på de forreste 10-15 frontløbere og efter kun et par km havde Kineseren og jeg held til  både at lave hul til de andre men også hinanden. I kampens hede lykkedes det mig desværre, at tage et forkert højresving og dermed føre hele feltet på nær én på afveje og efter yderligere et par km med fuld gas og uden at jeg havde set nogen markeringer besluttede jeg at sætte tempoet lidt ned og løb de bagvedliggende lidt i møde. Vi blev hurtig samlet en 6-7 mand og den anden kineser (overalle 3’er) spurgte en lokal om vej og så listede han stille og roligt af sted inden han satte over i spurt for lige rundt om hjørnet 200 meter længere oppe var opløbsstregningen til målstregen og vi jagtede ham som vilde og vi var 3-4 stykker der krydsede målstregen inden for få meter efter ca. 18 min og 24 sek.

Som det formentlig kan ses på resultatlisten så er denne lidt mærkelig for alle er blevet noteret for en time grundet at man ikke kan skelne hvem der har løbet den rigtige rute og så os anført af mig der manglede en enkelt sløjfe eller to på ruten… smile

Men åhh, det var så dejligt at se at han er inde..

Der er pt kun registreret tider, fra de første 11 placeringer, så alt tyder også på at Jimmi har lagt sig for et par timer, for da (forhåbentlig) at kunne fortsætte løbet. Men alt indikerer desværre, at Jimmi ikke er på sit normale mentale og fysiske niveau..

Mine tanker er hos ham - og håber det bedste for ham!

P.s. SÅ flot at danske Anders K. Jensen har klaret sig så godt. Han præsterede en flot tid på: 14:20:05 på dagens stage 5 og ligger nu samlet set på en flot 4. plads.