Jimmi-olsen  // Ultraløber på eliteplan

Indhold fra — November 2007

Genoptræningen

Da jeg ankommer til Danmark efter mere end 4 uger i Kina glæder jeg mig til at få kontakt med det danske sundhedsvæsen, så jeg forhåbentlig kan få nogle klare konklusioner på min venstre fod.

Ved min hjemkomst var jeg så heldig, at der allerede var formidlet kontakt til idrætsmedicin på Bispebjerg hospital hvor diplomlæge i idrætsmedicin; Phillip Hansen på inspirerende overbevisende vis har navigeret mig trygt igennem hele forløbet, som desværre blev en del mere omfattende en først antaget.

Efter røntgenfotos, MR scanning og adskillige ultralydsscanninger lykkedes det en håndfuld specialister med Phillip Hansen i spidsen at fastslå skadernes omfang og det viste sig kedeligt nok, at jeg havde læderet min fod hele 7 forskellige steder inden i og bl.a. på inder og yderside.

Jeg var selvfølgelig knust over skadernes omfang, men på den anden side følte jeg mig også lettet for første gang i adskillige uger. Nu havde jeg endelig noget konkret at forholde mig til i stedet for at famle rundt i blinde som hidtil. I samråd med Dr. Hansen, fod specialister samt min Coach Chris MacDonald tilrettelage vi i fællesskab et genoptræningsforløb, der både fremmede helingsprocessen, skånede min fod og dertil gjorde at jeg kunne vedligeholde min træningstilstand såvel muskulært som cardiovaskulært.

Den overordnede plan gik i første omgang ud på, at vi skulle prøve at undgå ortopædiske indgreb fordi det det yderligere ville sætte mig adskillige uger bagud samt formentligt give mig gener i fremtiden. Problemet var imidlertid at jeg bl.a. havde en bruskstump siddende i klemme, flækket den største scene og flere ledbånd som ikke hæftede mere… Vi fandt ud af, at meget af min smerte udsprang fra tre knogler som jeg havde `Bone Bruce´ på (forstuvet) fordi de havde været trykket hårdt sammen i styrtet, efterfølgende får man et øget væsketryk som gav mig smerter i optil 4½ måned efter.

Som månederne skred frem med vedholdenhed og fokus på de optimale vilkår. Indbefattende flere medicinske blokader, hvile, tusindvis af øvelser med bl.a. elastikker, vippebrædder, balancepuder, styrketræning, cykeltræning og et hav af specifikke tilvænningsøvelser mv. lykkedes det mig at være tilbage i løbeskoene efter ca. 5½ måneder, smil. Den første tur var både berusende og samtidig også meget skræmmende!

1 November, 2007   Ingen Kommentarer