Indhold fra — March 2008

Jeg er netop kommet ind fra ørkenen og er blevet bragt tilbage på hotellet i San Pedro de Atacama.

På beklagelig vis blev det en meget kort konkurrence for mit vedkommende. Kun 15 minutter efter start vrikkede jeg om på min venstre (Kina) fod for første gange. Det lykkedes mig dog at blive sammen med frontgruppen i det meget kuperede samt stenfyldte terræn i ca. 15 km.

Efterfølgende gik det meget godt med at hænge på - så længe at det gik opad eller bare var en smule fladt. Der hvor jeg virkelig mødte mine udfordringer var på ”down hill” sektionerne, hvor jeg tabte for meget tid i forhold til de andre frontløbere. Kort før Check point 1 vrikkede jeg om for anden gang og passerede CP1 ca. 30 sek. efter de 3 forreste løbere. Derfra besluttede jeg mig for at finde mit eget flow og accepterede, at jeg skulle finde min egen rytme så jeg følte kontrol selvom det ville komme til at koste mig tid i sidste ende.

Imellem CP1 og CP2 lykkedes det mig imidlertid at passere en af de andre løbere så jeg for en kort stund lå i 3. føreposition efter Amerikanske Dean og Engelske Rob. Succesen holdt desværre ikke ved, da jeg endnu engang kunne konstatere at jeg vrikkede om på den samme fod. Da jeg passerede CP2 efter ca. 26 km havde jeg tabt omkring 5-7 min til Dean og dertil 2 placeringer.

Mindre end 1 km efter CP2 mødte jeg min største udfordring – jeg vrikkede så kraftig om at jeg var helt nede at ligge og derfra gik det desværre kun ned af bakke i dobbeltbetydning. For det første havde jeg rigtig mange smerter nu og dertil skulle jeg til at passere den værste sektion på ruten. Ca. 5 km med løse sten OVER det hele og dertil en hældning som gik nedaf…

Efter egen vurdering føler jeg selv, at jeg kæmpede alt hvad jeg har lært, men efter yderligere 2t og 45 min. som det tog mig at tilbagelægge 10 km måtte jeg se realiteterne i øjnene, at jeg ikke var i stand til at fortsætte. Ved CP3 5½ km før målstregen blev jeg i samråd med lægerne enige om, at jeg skulle stoppe for mit eget ve og vels skyld.

Jeg havde mange tanker kørende igennem hovedet. Dels så ville jeg selvfølgelig ikke skade mig selv permanent, dels så var jeg der for at levere en top præstation og konklusionen blev at det ville være tåbeligt at humpe de resterende 213 km på foden – nu når jeg også havde sprunget et ledbånd i højre fod…

Selvom det er svært og jeg er helt KNUST, så må jeg sande at mit eventyr stoppende her for denne gang. Det er ikke helt nemt dels fordi at jeg har kæmpet så længe og dertil så målrettet imod at realisere projektet.  

Men dermed ikke sagt, at jeg mistet modet. Livet går videre alligevel og hvis jeg kender mig selv ret, så er det ikke sidste gang, at jeg tager løbeskoene på, smil.

Endnu engang tak for alt opbakning og samtidig alle de positive beskeder jeg allerede har modtaget herned.

Mange TAK,

//Jimmi

Har netop modtaget dårligt nyt fra RacingThePlanet’s Breaking news. De skriver: Halvdelen af finalisterne har nu krydset målstregen. Front-løberen Jimmi Olsen af Danmark er udgået fra løbet på grund af smerter i hans ankel.

Det var godt nok surt Jimmi – vi glæder os til at høre nærmere fra dig!

12:22 pm. Desværre var Jimmi ikke blandt top 4 på dagens etape. Amerikanske Dean Kanzares har netop vundet stage 1. Han passerede waliseren Rob James de sidste få kilometer. James krydsede målstregen bare 2 minutter efter Dean. Joe Peterson fra New Zealand indtog en flot 3. plads og den tyske Joey Kelly afsluttede dagens top 4. 

Nu kan vi bare vente spændt på at se resten af dagens resultater..  

9:32 am. Dean Karnazes fører ved det første checkpoint. Kun 25 sekunder efter følger Rob James og derefter Shane O’Rourke. De forreste løbere kaldte ruten “bakket” og flere beklagede sig over højderne.

Efter en kort seance til minde om de venner af RacingThePlanet som for nylig er gået bort, var deltagerne klar til afgang kl. 8.00 am. Feltet er klar til konkurrence. 

Jeg ved at Jimmi rigtig gerne vil have hilsner under løbet (af den positive slags).  Skulle du have lyst til at sende Jimmi en lille hilsen under løbet, kan det gøres via denne adresse.

Husk at alle beskeder er offentlige – men da Jimmi er den eneste dansker der stiller op, så er sandsynligheden jo nok ikke så stor for at andre kan tyde beskederne

Jeg kan glædeligt meddele, at jeg har indgået et samarbejde med 3 forskellige samarbejdspartnere som har samme passion for sporten som jeg har!

Jeg glæder mig til at dele den kommende sæson i fællesskab med dem og har troen på, at det bliver et meget spændende år for os alle sammen…

Filosofien bag samarbejdet er bl.a. at fremme visionen bag Spirit of St. Louis, ved at kultivere mulighederne og modet hos de få mennesker der tør give det, der skal til for at flytte grænserne for alle og sætte nye standarder for hvordan andre måler sig selv – Dertil at slå de gamle verdensrekorder og hjælpe andre til at gøre det samme.

Læs mere om samarbejdspartnerne på nedenstående links:
www.spiritofstlouis.dk
www.sequoyah.dk  
www.youcastr.com

Alle konkurrenter er nu ankommet til San Pedro De Atacama, hvor vi bor side om side på hotellet. Det kan godt mærkes, at stemningen er ved, at være lidt anspændt…

Her er nogle rigtig stærke løbere som stiller start og der er også en håndfuld, hvor jeg tænker F.U.K. Jeg har gjort alt tænkeligt for at blive 100% klar til afgang i morgen og har også en meget god mavefornemmele på mange fronter. Min rygsæk vejer desværre 2,4 kg mere end de letteste – men jeg kan jo håbe på, at de går ned fordi de ikke har energi nok rygsækken, smil.

Jeg har spist aftensmad med den meget kendte Ultramarathon Man Dean N. Karnazes fra USA. Han har vundet adskillige priser rundt omkring i verden. Jeg synes, at vi havde en meget inspirerende samtale under middagen og det var også dejligt, at han var helt menneskelig og nede på jorden. (Han har den samme målsætning som mig og vi skal konkurrere imod hinanden hele året).

Jeg har været rigtig heldig, da vi kun er tre personer som har fået singleværelser på hotellet. Alle andre bor minimum 2 på hvert værelse og jeg nyder bare hvert et minut af min sidste tid alene…

I morgen skal vi mødes til gearkontrol kl. 11 lokal tid og derefter bliver vi kørt ud i ørknen til vores første camp område hvor vi overnatter inden starten søndag.

Jeg er åbenbart blevet en levende legende i byen, smil. Hotellet reklamerer med, at de har mig boende og folk snakker i krogene, fordi jeg er den eneste som har trænet relativt intenst de sidste mange dage. Dertil mødte jeg et par modstandere her til morgen, da jeg var ude at træne intervaller i 1½ time. Jeg må indrømme, at da jeg løb forbi dem så fik den lige et ekstra gear og jeg prøvede at se så ubesværet ud som overhovedet muligt, smil. (Sandheden var, at jeg led temmelig meget – men hvis det kan skræmme dem på forhånd, så har det jo haft positiv effekt).

Jeg sidder netop og nyder min frokost velvidende, at jeg har afsluttet mit sidste træningspas for under en time siden med succes. Jeg kan ikke gøre mere nu, udover at nyde min hvileperiode inden start på søndag. Der er selvfølgelig en masse ting, som jeg skal have pakket færdigt, men alle de tidskrævende processer har jeg udført!

Nedenfor har jeg vist et udsnit af starten på den internationale pressemeddelelse – det er bare med at nyde alt den positive omtale jeg får og jeg tror også RacingThePlanet er meget godt tilfreds med, at jeg er her… Jeg skal gøre mit til at realisere mine drømme og leve op til egne samt deres forventninger.

GRACE – (Gracefully Reaching After continual Excellence)  

Press Release from RacingThePlanet:

“Three individuals are trying to become the first in the world to complete the 4 Deserts in one calendar year beginning with the Atacama Crossing in Chile which is set to take place again in the driest place on Earth in just a few days.”

“(Hong Kong – 24 March 2008).  The Atacama Crossing (Chile) 2008 is scheduled to begin on Sunday, 30 March 2008.  Competitors representing 21 countries will compete in this year’s Atacama Crossing including former Sahara Race (Egypt) 2006 champion Jimmi Olsen of Denmark. An official team from Chile will also be present, Team Brunton/Gerber/Andesgear represented by Pablo Lambert, Matias Anguita and Juan Encina.”

“Three competitors will be attempting to be the first to complete the 4 Deserts in one calendar year:  South African Paul H. Liebenberg, Dane Jimmi Olsen, and American Dean N. Karnazes…”

De sidste par dage er fløjet af sted og der ankommer hele tiden flere konkurrenter til byen. Indtil videre har jeg prøvet at holde mig lidt for mig selv. Jeg er faktisk kun ude for hotellets mure når jeg træner – ellers finder jeg mig godt tilpas her i mine trygge rammer, hvor jeg kan slappe, spise, finde fokus og klargøre mit udstyr mv. så alt er 100% klar til lørdag morgen!

Jeg mødte et par officials fra RacingThePlanet tidligere i dag – og de fortalte, at der gik rygter i byen om, at jeg ikke er helt `normal´ efter et par konkurrenter havde set mig intervaltræne ude på hovedvejen i går. Jeg trænede 1 time og 40 minutter, hvor jeg skulle yde næsten maksimalt i over halvdelen af tiden. Jeg må også indrømme, at jeg har kunnet mærke det lidt i mine ben i dag, da de var 100% aktiveret i går, og at jeg dertil trænede på asfalt for første gang i mange måneder.

Jeg tager ingen chancer mere og i morgen, hvor jeg skal lave min sidste rigtige hårde træning, har jeg også besluttet mig for at jeg udfører intervaldelen på asfalt, så jeg bare kan lade kroppen yde uden at tænke på, hvor jeg sætter fødderne, smil.

Jeg blev tilset af en læge i forgårs og han kunne også konkludere, at jeg havde sprunget et af de yderste ledbånd i min højre fod. Heldigvis det rigtige – når jeg nu havde gjort det! Efter han havde testet den grundigt igennem, var han heller ikke nervøs for, at jeg ville konkurrere på den… Hvilket gjorde mig meget lettet, så det ikke kun er min egen stædighed, der holder mig oppe!

Overordnet set føler jeg, at jeg er ved at være klar til startskuddet på søndag. Jeg har kun haft lidt højdesyge for to dage siden, men det er heldigvis også gået i sig selv igen! Jeg har dertil været ude for at se på mit ulykkessted et par gange for at genskabe fortroligheden til mig selv og mine fødder, smil.